Djurslands Biavlerforening afholder kursus for nybegyndere og let øvede biavlere på Toubro Skolen, Lyngbyvej 40, 8570 Trustrup.
Der afholdes 8 kursusaftener på Toubro-skolen tirsdage i ulige uger fra kl. 19 til kl. 22.
Datoer for kursusaftener: 14/3, 28/3, 11/4, 25/4, 9/5, 23/5, 6/6 og 20/6.
Kursusaftener vil foregå både ude hos bierne i skolebigården og inde i et af skolens lokaler. På kurset vil du lære om biernes liv, forskellige stadetyper, hvordan du holder bier og hvilket udstyr du har brug for, årets gang i bigården, honninghøst og meget andet.
Der vil også være online kursusmateriale, som man kan fordybe sig i mellem kursusaftener.
Hele kurset koster 200 kr. Med kurset følger også et halvt års medlemsskab af Djurslands Biavlerforening og dermed af Danske Biavleres Landsforening.
Efter kurset vil der være åbent i skolebigården tirsdag aften i ulige uger fra kl. 19, hvor man kan være med til at passe bierne. Honningen vi høster fra skolebigården fordeler vi mellem dem der hjælper med bierne.
Datoer for åben bigård: 4/7, 18/7, 1/8 og 15/8.
Tilmelding til formand Simon Kahr Jørgensen på simonkahr@gmail.com
eller via https://www.djurslandsbiavlerforening.dk/kontakt